Det kom meget pludseligt. Andri havde med hans adverbium ikke “k?restefolelser” foran mig yderligere. Andri gr?d plu gr?d, plu jeg var derimod yderligere chokket. Han onskede fortfarend at eksistere venner. Eg var bundulykkeli. Eventyrlig for at fa ind dyreha tilbage. Hvor eg gik i kraft af indtil at ses.
